Garanti & tryghed
2 års fuld garanti på reparationer – som de eneste i Danmark
Kompetent og professionel service giver vores kunder tryghed
Dansk Hvidevare Service giver 2 års garanti på både reservedelene og reparationen, når vi reparerer for private kunder. Går hvidevaren i stykker med samme fejl inden 2 år efter vores reparation, kommer vi straks ud og skifter reservedelene. Kvit og frit – vores kunder betaler naturligvis heller ikke arbejdslønnen.
Flere producenter og importører støtter op om vores 2 års garanti, og vi bruger naturligvis kun originale reservedele til vores reparationer.
Det giver vores kunder tryghed, når de vælger os til at reparere deres hvidevarer.
I gode hænder hos Dansk Hvidevare Service
Det er vores mål, at vi vil give den bedste og mest professionelle reparation af hvidevarer i Danmark. Lige fra første kontakt til Dansk Hvidevareservice gør alle medarbejdere sig umage for at sikre vores kunder en god og tilfredsstillende service.
Kundeservice svarer telefonen – og det er medarbejdere med mange års erfaring i hvidevarer, der hjælper vores kunder. Når problemet er defineret, går fejlbeskrivelsen til en af vores serviceteknikere, der sørger for, at bilen pakkes med de rigtige reservedele blandt mere end 100.000 reservedelsnumre. Lagermedarbejderne klargør bilen med alt andet nødvendigt udstyr og værktøj – og sørger i øvrigt for at holde vores reservedelslager velforsynet og ajour med alle dele.
Vores udekørende serviceteknikere kontrollerer fejlbeskrivelsen og reservedelen en ekstra gang, inden han kører. Denne proces sikrer, at vi næsten altid kan reparere hvidevaren ved første besøg.
I de få tilfælde, hvor der skal bestilles ekstra reservedele, betaler vores kunder ikke for kørslen ved det afsluttende besøg.
De kunder, der har brugt os, føler sig trygge over kompetencen. Læs gerne deres udtalelser, vi er stolte over anbefalingerne fra de, der har valgt Dansk Hvidevare Service.

