ProfilDansk Hvidevare Service dækker, med lokalboende teknikere, størstedelen af Sjælland. Vi er en virksomhed som har specialiseret os i reparation af udvalgte mærker indenfor hårde hvidevarer. I dag er størstedelen af hårde hvidevarer styret af avanceret elektronik, som både kan hjælpe serviceteknikeren med div. fejlkoder, men også give nogle problemstillinger, som kun serviceteknikere med indsigt i produktet kan reparere tilfredsstillende. Derfor har vi hos Dansk Hvidevare Service den indstilling, at man ikke kan have en god og tilstrækkelig allround-viden på alle produkter i branchen. Samtlige af vores serviceteknikere har mange års erfaring på vores udvalgte mærker og det vil derfor komme vores kunder til gode. Hos Dansk Hvidevare Service vil vi altid yde Dem en professionel service, og håber at De vil opleve det samme. Med et omfattende lager i vores servicevogne, forventer vi at løse problemet ved første besøg. Vi ved, at det kan være svært at undvære sine hvidevarer ret længe af gangen, når de først går i stykker. Derfor forsøger vi altid at løse problemet så hurtigt som muligt. Ringer De i dag, vil vi bestræbe os på at servicere Dem allerede førstkommende hverdag. Vi vil altid rådgive om en reparation vil være fordelagtig for Dem, inden vi går i gang. Vi giver gerne et tilbud - og skulle De have tegnet en forsikring på Deres produkter, afregner vi i de fleste tilfælde direkte med forsikringsselskabet. Skulle vi ikke være i stand til at reparere ved første besøg, men skal bestille reservedele, betaler De ikke startgebyr for andet besøg, men kun timepris. Vi reparerer følgende produkter: • Vaskemaskiner • Tørretumblere • Opvaskemaskiner • Komfurer • Ovne • Emhætter • Køleskabe • Kølefryseskabe • Kummefryser • Varmepumper
|